Fart og tempo i Misiones
- bjarkearnnielsen
- 14. apr.
- 2 min læsning
Nu ser det jo ud som om, at det hele gik op i dejlig mad og lækre omgivelser ved Pristine Luxury Camp. Men skindet bedrager….
Rikke og jeg minder jo nok - hvis vi selv skal sige det - ret meget om et miks af survivalists, bjergbestigere og ultra-atleter. Så når muligheden er der for kajak-tur, sejltur med badning ved et vandfald, et hike i junglen og en cykeltur til en krystal-mine med flagermus, som ville gøre Indiana Jones vild i varmen - så slår vi til! Så længe vi er hjemme i tid til dessert.
Gåturen i junglen mente vi dog nok selv, at vi kunne klare - uden guide. Men de tøsedrenge insisterede på, at vi ikke skulle gå alene…health and safety...tsk!
Nå, men guiden sagde, at vi bare skulle koncentrere os om at kigge op i trækronerne efter abeflokke og fugle. Så ville han koncentrere sig om at kigge efter slanger, angrebslystne myre-flokke, tarantulaer, pumaer, jaguarer og ….
Okay - det var måske lidt anderledes end Ravnsholtskoven. Så det var nok alligevel okay med en guide.
Og selv floraen viste sig at være aggresiv! Nye bambusskud bliver dækket af nogle brune blade, som har små modbydelige pigge der minder om dem, der er på mindre kaktusser.
Guide: "Så lad endelig være med at røre ved dem"
Alle: "Okay"
5 sekunder senere
Rikke The Survivalist: "AV!"
Men nok snak! Her er en tempofyldt actionfilm fra vores ture:
Vi fik ikke optagelser med fra kajak-turen, som den opmærksomme seer nok vil have opdaget. Vi var for bange for at ryge i baljen. Og baljen var så floden der adskiller Argentina og Paraguay. Og vi var da også i vandet, men det var heldigvis frivilligt.
Her er der lidt billeder fra turene også.




























































































Kommentarer