top of page

Chao Argentina🇦🇷

Synes Bjarke skøjtede lige vel let henover nogle af de skønne mad-steder vi har været på i løbet af de sidste par uger her i Buenos Aires…det går ikke.


"Siga La Vaca", som betyder “følg koen”🐮, er noget så fantastisk som en spis-hvad-du-kan restaurant (tenedor libre) og i Argentina betyder det selvfølgelig uanede mængder af kød. Man går bare op til den rare mand ved grillen og siger, hvilken udskæring man gerne vil have!

Needless to say var jeg svært godt tilfreds med konceptet😝.


Pizzaria Güerrin, som ligger på Avenida Corrientes, er den hellige gral indenfor pizza i Buenos Aires🍕. Og porteños, som er det man kalder folk fra Buenos Aires, tager deres pizza top seriøst. Såen omkring skiftet mellem 1800- og 1900-tallet kom der omkring 2 mio italienere til Argentina og de var mildest talt ikke imponerede over udvalget af pizza (hvornår er italienere nogensinde det?🤭), så der skete ting og sager! Over årene er det blevet en specifik Argentinsk style af pizza og især deres fugazzeta er populær. Tyk bund, heftige mængder mozzarella og en dynge løg og voilá!

Ratioen bund:ost er som minimum 1:1 - efter bunden er bagt!


Choripan er et kulinarisk ikon, der kan fås på ethvert gadehjørne. Det er en super simpel “ret” bestående af et baguette-ligende brød, en grillet choriza pølse og chimichurri. og nada más!

Det er ikke en chorizo-pølse som man kender fra Spanien med paprika men en blanding af svine- og oksekød og noget nær den bedste sausage jeg har smagt. Det blev naturligvis prøvet på San Telmo-markedet.


Frokost med rødvin har vi bare praktiseret to gange, hvoraf den ene var på Grandes Carnecerias del Plata. Skøn mad, endnu skønnere vin. Faktisk boede vi bare 300-400 meter fra Bodega Escorihuela Gascón (bodega = vineri) da vi var i Mendoza


Rødvin til frokost gang nr. 2 var lige nede på vores lokale hjørne "Café Rivas" - vildt charmerende sted og rigtig go´ mad. Meeeen det der med rødvin til frokost er som at skyde sig selv i foden…der kommer ikke ret meget mere fornuftigt ud af den dag!🫣


Confitería La Ideal er et kombineret tango-show sted og café med konditori. Det var ikke fordi maden var synderligt imponerende men jeg (og min mormor!) ææææælsker old world charm med guld, marmor-søjler og glas-kabinetter over det hele🤩


Og så ville jeg super gerne kunne have fortalt om vores tur i Teatro Cólon for at se ballet…..men da vi fandt ud af at det var et eller andet nymodernes interpretive dance😳 droppede vi det og fik noget go´vin i stedet.


 
 
 

Kommentarer


bottom of page