top of page

Wagga Wagga

Det havde nok været bedre med tog i stedet for fly til Wagga Wagga. Opstigningen fra Melbourne mindede mere om noget fra Tivoli end en flyvetur. Og da flyet drejede, kunne vi kun se jorden under os og ingen himmel. Men det gik! Ingen tårer. Ingen skrig. Kun røde kinder, intense blikke og lidt kunstig nervøs latter. 


Da vi var kommet sikkert ned, og havde smidt kufferterne på værelset, kom Jeff og Maureen og hentede os. Og så fik vi den helt store tour de Wagga Wagga! Det var spændende. Rikke havde mødt Jeff til to uafhængige patologi-kurser sidste sommer i Europa - så når man alligevel er i “området”.

Vi hørte både om tidligere oversvømmelser, udviklingen af byen og så fik Rikke også set patologernes legestuer på Wagga Wagga Base hospital - mens ikke-lægerne blev svalet af på pubben.


Alt i alt et rigtig hyggeligt sted, som man nok aldrig kommer til, hvis det ikke er fordi man kender nogen der. Og forresten! Vi så også en flok kakaduer. De er virkelig flotte….men de råber, skriger og skræpper så meget, at man helt savner et kor af måger. 1-0 til Esbjerg.


Nu er vi så kommet til Sydney. Med tog! Det gik så fint - og vi fik endda set kænguruer på vejen. Men stadig ingen edderkopper eller slanger. 



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Kommentarer


bottom of page