Madoplevelser og Michelin-stjerner i Mendoza
- rikkeegedevincentz
- 26. apr.
- 2 min læsning
Opdateret: 26. apr.
Nu kan man jo ikke leve af vin alene, omend guderne skal vide, vi har prøvet!!👀, så det er også blevet til lidt mad - og det er man ret så forkælet med her i Mendoza.
Vi har ubesværet bevæget os fra den ene yderlighed til den anden og hver ting har sin charme.
Til hverdag, hvor vi har gået i skole og været nede og træne😇, har vi benyttet os af det fantastiske koncept “comida por kilo” eller “comida por peso”. Her snupper man en bakke eller to og fylder op med mad fra en ret lækker og omfattende buffet og presto! Mad til både frokost og aften💪🏻. Vores favoritsteder var Comma, The Cocina og Q-KILO.
Ingen billeder desværre...
En fredag aften var vi til asado hos Fede (og nej - det er ikke fordi han er lidt chubby - det er kælenavnet når man hedder Federico), hvor vi sammen med to andre par lærte at tænde op i et bæst af en grill og lærte hvordan sådan en fungerede. Og jeg vil lige så gerne have en bøf fra Fede som fra en Michelin-restaurant! Men selskabet, udsigten fra hans terrasse ud over Andesbjergene og vinen gjorde sikkert også sit!
Men nu vi snakker om Michelin-restauranter, så har vi været på Casa Vigil!!
Casa Vigil er ejet af Alejandro Vigil, som samtidig er chef-ønolog hos Catena Zapata - if you know, you know😉. Han laver (blandt andet) vin-serierne “El Enemigo” og “Gran Enemigo”. El Enemigo-serien fokuserer på den enkelte drue mens Gran Enemigo fokuserer på terroir (for os bonderøve, der ikke ved en dyt om vin, så er terroir = marken/stedet/mikroklimaet, hvor vinstokkene gror)…altså single vineyard vine.
Og lige heads up! Hvis der er nogen, der ligesom mig synes, at det er en pis´go´ idé med hvidvinssmagning om sommeren, så er der virkelig varmt i Argentina og hvidvinen bliver hurtigt bliver fæl lunken…men så kommer sommelieren da bare og hælder de lunke slatter ud, og giver dig noget nyt, frisk og koldt hvidvin🍇
Og maden var så go´!!
...og lige et billede af Bjarke, der er ved at gå 100% i selvsving over de marokkansk-inspirerede klinker!!😄. Samtalen gik lidt envejs og noget á la (tænk lidt rødvins-snøvlen ind over!) "Hvorfor må han få disse gude-skønne klinker når jeg ikke må!!!"
En eftermiddag besluttede vi os for at tage til olivenolie smagning - yes, it is a thing🫒
Vi var på Olivícola Laur, som var første sted i Argentina, dere begyndte at lave olivenolie - og senere hen også balsamico. Her lærte vi både hvordan man laver olivenolie og hvordan man smager på olivenolie. Muy interesante!
PS. Det at en oliven-olie er “stærk” og pebret, er et tegn på højt indhold af polyphenoler aka go´ kvalitet apparently.
Azafran, endnu en Michelin-restaurant, var “præmien” for at vi havde overlevet endnu tre ugers spansk-skole. En af de første små snacks var verdens mindste macaroon…hold op, hvor var den cute😍…og derefter var der en lind strøm af skøn mad og fantastiske vine. Og vi fik selvfølgelig entrecôte grillet til perfektion.
Mendoza para siempre❤️🍇

Mer´ om Mendoza her! Mendoza!






















































































Kommentarer