Hverdagen i Buenos Aires

Efter et par måneder i Buenos Aires har vi nogle indsigter!

Offentlig transport er rørende billigt men det der argentinske ”tranquilo-ness” gælder åbenbart ikke for buschauffører. Det er med livet som indsats for alle involverede, men efter det adrenalin-kick er man ligesom på! når man når frem til skolen.

Det at stå i kø er et kapitel for sig. Det er selvjustits på et helt andet niveau. Ved bussen står man i en snorlige række, som bare bliver længere og længere.

Det samme i supermarkeder - der venter man pænt til man bliver kaldt hen til kassen.

Apropos supermarkeder. Ikke noget med at lægge varerne op på båndet førend personen foran dig har betalt, fået kvitteringen, pakket varerne ned og har forladt kassen. Og både ekspedienterne og de handlende er patologisk langsomme…..det er den ondelyneme noget der kan få en dansker til at pisse blod😵‍💫!!

Og hvis I har læst Bjarkes post om vores ”DJ'n drinks” night på skolen, vil jeg bare sige, at en flaske Fernet koster 73 kr. og at jeg var 100% rock 'n' roll indtil jeg gik kold og skulle have pancho (argentinsk hotdog) på vej hjem kl. 22.

Maden er domineret af ultrakridhvidt brød og kage. Det er nok den italienske indflydelse, der på argentinsk for de fleste bliver til en morgenmad bestående af café solo (sort kaffe) og to medialunas. Medialunas er lidt ligesom en croissant men lidt mere dense. Til frokost er det ikke ualmindeligt at se selv granvoksne mennesker spise toastbrøds-ffsandwiches (migas), hvor de hårde, væmmelige kanter er skåret af. Eller også spiser de gerne pasta, hvilket jo er dejligt nok men altså - det kan man jo ikke leve af.

Først til aften kommer der rigtigt (og rigtigt meget) kød på bordet og ofte fra grillen (parilla). Og argentinerne er hands down verdensmestre i at grille…nuiiijj, det er godt.

Vejret er stadigvæk super godt og jeg har ikke haft lange bukser på i 77 (syvoghalvfjerds!!!) dage – en rekord! Jeg er bare ikke rigtigt blevet brun – bare lidt mindre hvid🤔

PS Der er hele syv busser på øverste billede🚌