top of page

¡Hola!

Så har vi efterhånden været en uge i Buenos Aires, og vi er i fuld gang med at få lært stedet at kende. De første ting vi har noteret os er: Byen er stor. Her er meget grønt og frodigt. Det er meget varmt. Og så taler de frygteligt meget spansk.


Den bolig vi har booket de første fem uger ligger i et mindre område mellem Palermo og Belgrano. Området er afgrænset af nogle større veje og togbanen, og er ligesom en lille by i byen. Det er et helt utroligt charmerende sted med masser af forretninger, caféer og restauranter. Så vi er ved at finde de bedste steder at købe frugt og grønt, brød, frisk pasta, vin og andre delikatesser. 


Og! …en ting man lige skal vænne sig til, er deres glæde ved at putte parfume og duft i alt. Efter at have vasket tøj første gang, lugtede det som en hel blomstermark der har kastet op efter en vild aften med banan-likør. Man kan åbenbart ikke opdrive vaskemiddel uden duft, så vi kiggede efter allergivenligt vaskemiddel til babyer. Det var noget bedre.


Vi er nu ved at have vænnet os til den nye tidszone og varmen, så det næste vi skal vænne os til er sproget. Og i morgen går det løs. Der starter vi med spanskundervisning 4-5 timer om dagen i 4 uger. VAMOS!



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

1 kommentar


evahelene
4 dage siden

hahaha gode indre billeder af den blomstermark bananlikør hangover!

Synes godt om
bottom of page